Boligadvokat

Hvad er en Boligadvokat

En boligadvokat er, som ordet antyder, en advokat der specialisere sig i køb og salg af boliger. Når man vil købe en ny bolig, er det en god ide at gå til en boligadvokat, som har erfaring med og indblik i alle de kringlekroge, man måtte komme ud for når man handler bolig. Der er nemlig en del faldgruber man skal passe på.

Finansiering

Finansiering af et boligkøb kan godt være en stor mundfuld. Der er mange typer lån på markedet i dag, og det kan være svært at gennemskue, hvilken type lån passer bedst til ens økonomiske situation. En boligadvokat vil, i kraft af sin specialisering, kunne give en bedre vejledning, da advokaten er uvildig og dermed ’på ens side’. De forskellige parter, som er involveret i en bolighandel, får nemlig ofte provision eller andet for, at anbefale visse lån eller forsikringer.

Juridisk og/eller byggeteknisk rådgivning

En boligadvokat kan også vejlede om, hvor vidt det er en god ide, at involvere en bygningssagkyndig i vurderingen af den ejendom, man ønsker at købe. Der er mange dokumenter involveret omkring boligens stand, og andre juridiske forhold der måtte gøre sig gældende. Dette kunne være miljø- og lokalplaner, planlagt renovering/ombygning besluttet af ejerforening, eller tinglyste servitutter. Selv om der foreligger en tilstandsrapport, kan det derfor godt betale sig at få egen bygningssagkyndig til at gennemgå boligen, for at være sikker på hvad det er man køber, og hvilke udgifter der eventuelt måtte stå for døren, efter købet er afsluttet.

Advokatforbehold

Det er også en god ide at få et advokatforbehold med i købsaftalen, så der er en mulighed for at bakke ud af købet uden yderligere udgifter, hvis advokaten ikke kan godkende købet. Advokaten vil gennemgå købsaftalen og bilag, for at sikre en imod uforudsete juridiske faldgruber.
I sin enkelhed forløber en ejendomshandle generelt på denne måde:
– Man sender/afleverer papirerne til sin advokat. Denne gennemgår papirerne og sørger for at alle oplysninger og dokumenter er tilstede, og indhenter de dokumenter og/eller opslyninger, der måtte mangle.
– Advokaten gennemgår så købsaftalen med én, og rådgiver omkring ens juridiske stilling, om eventuel ejerskifteforsikring og tilstandsrapporten.
– Der sendes et godkendelsesbrev til ejendomsmægleren, hvor yderligere krav og betingelser for at handlen kan gennemføres er blevet specificeret, hvorefter handlen kan godkendes.
– Ens bank og/eller realkreditinstitut informeres om, at købet er godkendt.
– Der foretages en prøvetinglysning, som sendes til ejendomsmægleren til godkendelse.
– Skødet skal så underskrives at både køber og sælger, og anmeldes så til endelig tinglysning. Efterfølgende bliver eventuelle transporter og pantebreve også tinglyst.
– I samarbejde med ejendomsmægleren udfærdiges så en refusionsopgørelse, som så sendes til sælger.
– Det tinglyste skøde sendes så til køber sammen med en faktura og en opgørelse.
– Banken, ejendomsmægleren og sælger modtager kopier af skødet.

Det er en god idé at bruge en boligadvokat

Fordi ejendomsmægleren i sagens kerne er sælgers mand, da sælger betaler dennes salær, og ejendomsmægleren i kraft af dette handler i sælgers interesse, er det en god idé at få sin egen uvildige rådgiver. Der er som regel en fast frase om ejendomsmæglerens ansvar, og at man som køber skal søge sin egen rådgiver, i de fleste købsaftaler. Ved at underskrive købsaftalen, bekræfter man at man har fået dette at vide, og står derfor meget dårligt, hvis man opdager problemer efter at have skrevet under. Derfor er det en god ide at have sin egen juridiske vejleder.

Advokatforbehold og tinglysning

Hvis man ikke har mulighed for at få en advokat til at gennemgå købsaftalen inden man skriver under, skal man, som sagt, få et advokatforbehold tilføjet til aftalen, da man så har mulighed for at annullere handlen uden at skulle betale godtgørelse til sælger, og uden at skulle forklare hvorfor. Samtidig giver advokatforbeholdet så ens advokat har tid til at gennemgå aftalen.

Fortrydelsesret

Har man accepteret en pris på en fast bolig, man hovedsagelig har tænkt sig at bruge til beboelse, så har man, så længe sælger ikke har accepteret tilbuddet, ret til at trække det tilbage uden at skulle betale godtgørelse. Man skal blot informere sælger herom, da der ikke foreligger en endelig aftale.

Papirer i en ejendomshandel

Der er, i reglen, en del papirer man gerne skal have med ved en ejendomshandel.
1. Salgsopstilling
2. Købsaftale
3. Tilstandsrapport
4. Ejerskifteforsikring
5. Energimærke
6. Elrapport
7. Tingbosattest og servitutter
8. BBR-ejermeddelelse
9. Ejendomsdatarapport
10. Refusionsopgørelse
Disse dokumenter kan boligadvokaten være behjælpelig med at fremskaffe, hvis de ikke er til rådighed.