Afslibning af gulve

Kommentarer lukket til Afslibning af gulve

Er dine gulve trætte eller misvedligeholdte ud, og overvejer du, hvorvidt du helt skal skifte gulvet ud, eller om løsningen i virkeligheden er at afslibe? Så følg med her for en gennemgang af de allervigtigste spørgsmål, som du bør stille dig selv, samt hvad du bør være opmærksom på, før du vælger.

Ikke alle gulve kan afslibes

Det er godt, når man står i den situation, at man ønsker at friske sine gulve op at gøre sig klart præcis, hvilken type gulv man har i sit hjem. Dette har nemlig stor betydning for mulighederne, da ikke alle gulve er egnede til en gulvafslibning. Træsorter har hertil også forskellige begrænsninger samt fordele og ulemper, og alt dette skal gerne inddrages, før man beslutter sig for at slibe sit gulv ned.

Der findes som udgangspunkt 3 grundtyper af gulv: massivt træ, lamel- eller laminatgulv.
Det massive gulv, som set ved parketgulve, er den oplagte kandidat til en gulvafslibning, da det består af ét lag af en hvis tykkelse. Har du dog et parketgulv, der allerede har været udsat for flere omgange af afslibninger, kan det gå ind og svække samlinger eller lignende, at lave en yderlig behandling.

Et overordnet råd, der også gælder for andre typer af gulv, er derfor at benytte et spejl til at inspicere tykkelsen forud for en start. Dette gøres ved at fjerne fejelister og stikke et lille stykke spejl ned.

Lamelgulve består i stedet af flere lag, og her er det altid slitagen og tykkelsen på det øverste slidlag, der er afgørende for, om en gulvafslibning er en mulighed. Modsat disse to gulvtyper kan laminatgulv ikke slibes, da slidlaget øverst består af tyndt lag plastlaminat og derfor ikke af træ.

Hvorfor afslibe?

Når man står og vakler imellem de to muligheder, kan man nemt hoppe i den fælde, der hedder, at en afslibning er både alt for tidskrævende og slidsomt. Og ja, der er en vis sandhed i, at en gulvafslibning er et omfattende projekt, men trods dette har det store fordele.
Ved at bibeholde en ældre ejendoms gulve oplever mange, at de føler, at de holder sig tro mod husets ånd og får et mere autentisk look. Det kan netop være både klassisk og naturligt flot at genbruge dit hjems gulve, især hvis man f.eks. bor i et hus af ældre årgang med parketgulve.

At afslibe sit gulv fremfor at købe nyt har også sine økonomiske fordele. For trods leje af maskiner eller håndværkere, er denne tilgang i mange tilfælde den billigste.

Som en sidste pointe kan man også benytte anledningen til at gøre et aktivt bæredygtigt valg, da mange oplever stor glæde ved at bevare de materialer, som deres ejendom allerede gemmer på.

Hvorfor helt skifte gulv?

Ser man ikke sig selv som den store gør-det-selv-mand eller -kvinde, og orker man ikke hele rodet med at høvle, afslibe og efterbehandle, kan et alternativ i stedet være at skifte til nyt gulv. Ligeledes kan der også, som vi har beskrevet, være flere årsager til gulvet i ens hjem ikke er velegnet til en afslibning, og da er det at skifte til helt nyt gulv det helt oplagte valg.

Når man skifter til et helt nyt gulv, får man stor mulighed for at vælge i tråd med egen smag, og dette ser mange som et kolossalt plus. Det kan være, at din indretningsstil bærer præg af minimalisme, nyt nordisk eller noget helt tredje, men ved at vælge at skifte gulve i huset til nyt, får man frit valg på farvertoner og materialer, så indretning og hus stemmer overens.

Denne mere omfattende løsning kan derfor være en fordel i en mere gennemgribende renovering eller istandsættelse, eller blot for dig, som er kompromisløs og sikker i det udtryk, som du ønsker for dit hjem.

Ulempen ved at skifte helt til nyt er omvendt det økonomiske aspekt, men med lidt research, kan man hurtigt gøre sig klart, at der findes mange muligheder at vælge imellem – uanset budget.
Læs mere om lakering af gulve og efterbehandling her

maj 15, 2017 |

Der er lukket for yderligere kommentarer.

Firmaprofil - Bliv synlig på internettet

Videre til værktøjslinje